mandag den 1. oktober 2012

Customized fragrance


I sommers var jeg i Nice. Kort fra Nice ligger der en bjerglandsby kaldet Grasse, dette er et sandt parfumemekka. Overalt i de små gader er der lækre lokale butikker fyldt med sæber, badeolier og parfumer, disse er lavet på byens egne parfumefabrikker. På disse parfumefabrikker kan man lave sin egen parfume, det skulle vi naturligvis prøve. For bare 50 euro får man 100 ml eau de parfum. Inden man bliver sat til at blande de mange duftnoter får man god instruktion i hvordan man sammensætter en parfume, hvilke typer noter der er gode som base samt en masse andre gode råd. Vi lavede vores parfumer på en lille fabrik kaldet Galimard, der lå lige uden for selve byen.
Det er virkelig et besøg værd, om ikke for at lave en parfume, så for at gå en tur i den fine by og se på de mange specialitetsbutikker, der spænder over alt fra skræddere, små gallerier, til franske delikatesser, og naturligvis parfumebutikkerne.

Ens parfume får et nummer, så man kan genbestille den når de 100 ml er opbrugt, hvilket jeg elsker, da jeg har fobi over for de masseproducerede kendisparfumer, efter min mening bør ens duft være unik og eksklusiv. Desuden elsker jeg den enkle flakon.

Har i været i Grasse?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar