onsdag den 24. oktober 2012

Ultimativt køb | Givenchy Nightingale

Vi kan vist alle blive enige om at it-tasken er død, ikke i den forstand at der ikke findes taskeklassikere længere, tag bare Chanels 2.55 og Mulberrys Bayswater. Begrebet er bare blevet bredere, engang (læs. Alexa-tiden og før) udkom der jævnligt én taske som bare var tasken sæsonen ud.I dag ses mange tasker i gadebilledet, mange af de samme naturligvis, men der er flere tasker på samme tid der bare er "the thing", it-tasken er altså blevet individuel, naturligvis præges ens købelyst stadig af medier, bloggere og eksperter, så tasken er ikke købt uden at tage højde for tidens strømninger.
Det at der er flere typer it-tasker gør tasken langtidsholdbar, da man ikke bliver bombet med den samme taske og der derfor mister dens coolness, der er heller ikke så meget affektionsværdi knyttet til en taske, når ti andre på gaden har den.

Dette kunne være et udtryk for kvalitet frem for kvantitet? Ikke sagt at alexa etc. er dårlig kvalitet, men med én taske per sæson, må man for at være hip have den taske, taskerne sælges altså ligeså hurtigt videre på trendsales o.l., som man kan nå at købe sit eksemplar.
Hvorimod kvaliteten ved en mere personlig taske skinner igennem ved det, at den er valgt fordi den appellerer til køberen, og ikke kun køberens lyst til at være it.

Min ultimative it-taske er denne.


Den er fra det franske couture hus Givenchy, modellen hedder Nightingale efter Florence Nightingale, den blev lanceret i slutningen af 2006. Dens moderne og simple udtryk og tykke læder gør at den ville overleve årtier i min garderobe, og kun vokse sig smukkere.
Tasken har en aftagelig skulderstrop, som gør at den også kan bæres crossbody.





Hvilken taske er jeres ultimative it-taske?





Ingen kommentarer:

Send en kommentar